Besøg fra Sct. Petersborg af Alex Harder og Kjeld Hansen I efteråret 2010 havde vi (Inga og Alex) besøg af Elena fra st. Petersborg. Hun havde været med en gruppe i 1996 fra Døveskolen i Pinsk, jeg havde kørt en del med dem, bla. havde jeg sammen med Kjeld Hansen været oppe og hente dem og ligeledes været med på hjemturen, så jeg var kommet til at kende dem ret godt. I gruppen var en pige på 12 år, som gerne ville ”snakke” med mig. Da vi kom til Pinsk, gav jeg hende min adresse, da jeg syntes, det kunne være meget sjovt at høre fra hende igen, men havde ikke rigtig regnet med det. Da jeg senere var i Pinsk, spurgte jeg efter hende, men hun var flyttet til Rusland med sine forældre, så hende troede jeg ikke, jeg ville se mere til. Så i efteråret 2008 fik jeg brev om, at hun boede i St. Petersborg, hvor hun studerede billedkunst. Vi skrev så sammen i et års tid, i september sidste år fik jeg så et brev, hvor hun fortalte, at hun havde fået et 3 mdrs. visa til Danmark og ville ellers gerne besøge os. Hun skrev ikke noget om, hvor længe hun havde forestillet sig, at hun skulle være her. Inga og jeg talte lidt om det, og vi blev enige om at invitere hende foreløbig i en måned. Det blev så til, at hun kom først i oktover og var her i 3 uger, da hun skulle hjem og forberede sig til eksamen. Det skal lige nævnes, at hun ikke kunne høre og næsten ingen sprog havde, men pæren fejlede bestemt ikke noget. Det var så heldigt, at en af vore egne piger fra Hviderusland, Diana, lige var kommet her på et 2 mdrs. besøg. Hun bor i Baranovithi og har tilbragt sin barndom på Jestrabel, et børnehjem lige uden for Baranovithi. Fra 95 og frem til 2005 havde hun tilbragt sin sommer- og juleferier hos os, sammer med hendes søster Anja og en dreng Aleg. Det var en meget stor hjælp, at hun var her, så snart vi havde modtaget Elena i Aalborg lufthavn, var de to piger igang med at tale sammen ved hjælp af fagter og gebærder, mundaflæsning og en skriveblok. Diana taler næsten flydende dansk og kunne oversætte for os. Elena ville meget gerne over at hilse på Dan, så da hun havde været her nogle dage, kørte vi over for at se, om han ville give en kop kaffe. I samtalens løb kom vi selvfølgeligt til at tale om hendes hørelse, hvorefter Dan sagde, at danserne fra Brest skulle optræde i Sevel om aftenen, og der ville Kjeld Hansen komme, så vi skulle møde op der, så ville han se på hende. Vi mødte op lidt forsinket, da vi først havde været en tur i Selde, (måske lærer jeg engang at høre efter)! En uge efter hendes ankomst var vi ude at fejre hendes 26 års fødselsdag med en middag. Ellers var vi en del rundt i omegnen for at se os om, selvfølgelig en tur ud til havet som altid imponerer, ellers var vi en tur i Viborg samt Vendsyssel min hjemegn. Medens hun var her malede hun et par malerier til os, særlig det ene er jeg meget glad for, det er virkelig godt. Efter de 3 uger var gået, afleverede vi hende så i Aalborg lufthavn. Det var bestemt ikke uden vemod, vi tog afsked. Hun er en meget dejlig livsglad pige, som er gået lige ind i vores hjerter. Nu vil jeg så overlade ordet til Kjeld: En af de første gange, jeg var på døveskolen i Pinsk, var turen sammen med Alex. Da vi kørte hjem, havde vi et hold børn med fra døveskolen samt et hold fra traktorfabrikken Belarus i Minsk. Der var så mange arbejdere, at man havde egne skoler. Når vi ikke var chauffører, var der god tid til at gå rundt og snakke med børnene. Jeg blev meget overrasket over, hvor gode de var til engelsk, men så fortalte de, at de begyndte med engelsk allerede i anden klasse. Da jeg kom ned til bagsædet, var der nogle børn, som var lidt større, og da jeg snakkede med dem, svarede de på dansk. Det var en stor overraskelse, så det var første gang, jeg traf Diana. Jeg har ofte haft stor hjælp af hende som tolk. En gang skulle jeg være på døveskolen i Kobrin, og da jeg ankom, havde de skaffet en italiensk tolk!! Det var ikke lige det, jeg havde brug for, men jeg var så heldig, at bussen ikke var kørt videre, så jeg fik fat på Diana, og så var alle problemer løst, da Lena fra Pinsk kom næste dag og var tolk. Som Alex skriver, skulle jeg prøve at give Elena et brugbart høreapparat, og det foregik i Sevel forsamlingshus efter forestillingen. Jeg kunne konstatere, at der var brug for en ørelæge til oprensning. Dagen efter henvendte jeg mig til Høreklinikken på Thisted sygehus, hvor jeg har været ansat, og de syntes, det kunne være spændende, om Elena kunne hjælpes, så da vi ankom, fik hun en komplet behandling. Diana var heldigvis med, så vi havde ingen sprogproblemer. Først var Elena hos ørelægen, derefter fik hun taget høreprøve og bagefter aftryk til ny øreprop. Besøget sluttede hos hørepædagogen, som skulle udvælge det bedste høreapparat til Elena, og det blev sponsoreret af Oticon, som har en stor fabrik uden for Thisted. Hun fik yderligere to gode brugte apparater med hjem for en sikkerheds skyld. Det tog nogle dage, inden øreproppen var færdig, så den hentede Bodil (min kone) og jeg i Thisted og fik apparatet tilpasset. Et andet firma havde sponsoreret batterier til mindst tre år, så Elena skulle være godt dækket ind. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag hos Inga og Alex i Nykøbing Mors, og jeg vurderede, at Elena havde glæde af apparatet. Alex skrev bagefter til mig: Det var en meget glad pige, vi fik hjem fra Thisted. Hun var meget overstadig og sad dagen efter klistret til radioen. Det er vist det nærmeste, man kan komme et mirakel.

Dienesmindes Venner